Miljøkemi, gren af kemien, som beskæftiger sig med kemiske stoffers vekselvirkning med naturen. Faget omfatter bl.a. kemiske stoffers transport rundt i miljøet med vind, nedbør og grundvandsstrømninger, deres evne til at fordele sig mellem forskellige faser som luft, vand, jord og biologisk materiale samt kemiske omdannelser som følge af lysstråling, kontakt med andre kemiske stoffer og mikroorganismers omsætning. Faget har et kraftigt overlap med økotoksikologi.

Faget miljøkemi opstod i 1980'erne og 1990'erne som følge af en række miljømæssige forandringer, som kunne forklares ud fra kemiske metoder og principper. De første danske universitetsuddannelser i miljøkemi blev etableret i begyndelsen af 1990'erne.

Specielt har 1990'ernes udvikling inden for analytisk kemi haft stor betydning for miljøkemien med udviklingen af nye analysemetoder, som har muliggjort analyse og identifikation af de fleste kemiske stoffer ved stadig lavere koncentration. Et af økotoksikologiens resultater er, at der findes kemiske stoffer, hvor der ikke kan fastsættes en grænseværdi, hvorunder stoffets tilstedeværelse kan antages at være uskadelig for dyr og mennesker.

Miljøforandringer er ofte opstået som følge af brugen af antropogene (dvs. menneskeskabte) stoffer, som efterfølgende er dukket op uforudsete steder i miljøet. Det kendteste eksempel herpå er opdagelsen af et ozonhul i stratosfæren i 1987 som følge af brugen af CFC-gasser til kølemiddel i køleanlæg og drivmiddel i spraydåser. Andre eksempler er brugen af de flammehæmmende polyklorerede bifenyler (PCB) og insecticiderne DDT og lindan, som bioakkumulerer op gennem fødekæden og påvirker rovdyr i selv arktiske egne. Fra begyndelsen af 2000-t. har der været stor fokus på xenoøstrogene (hormonforstyrrende) stoffer, som kan nedsætte forplantningsevnen hos dyr og mennesker.

Den moderne industri anvender mere end 100.000 forskellige kemiske stoffer, hvoraf kun en ringe del er undersøgt for deres effekt på naturen. Som en konsekvens heraf blev der i 2007 indført en ny europæisk kemikalielov, REACH. REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation and Restriction of Chemicals – dvs. registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier. Hvor vi tidligere har haft tilstrækkelig viden om risikoen fra 130 eksisterende stoffer, vil dette tal med REACH stige stærkt. Fx skal alle de mere end 30.000 stoffer, der anvendes i mængder over 1 tons, registreres. Den store forskel mellem REACH og den tidligere kemikalielov er indførelsen af omvendt bevisførelse. Med REACH skal industrien vise, at deres produktion og anvendelse af kemikalier er forsvarlige, hvor det førhen grundlæggende var op til myndighederne at dokumentere, at et givet kemikalium var farligt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig