Mendelevium, grundstof nr. 101; atomtegn Md. Mendelevium er et af actiniderne og blev fremstillet i 1955 af bl.a. G.T. Seaborg og A. Ghiorso på Lawrence Berkeley Laboratory i Californien.

Faktaboks

Etymologi
Grundstoffet er navngivet efter D. Mendelejev og -ium til betegnelse af grundstof.

Det var uhyre små mængder, der blev fremstillet; Seaborg har senere skrevet, at grundstoffet blev fremstillet med et atom ad gangen. Forskergruppen bombarderede isotopen 253Es med heliumkerner og fik dannet isotopen 256Md. Det fremstillede mendelevium har en halveringstid på 1,3 timer, så der var kort tid til at undersøge det nye grundstof, men de fik da vist, at det i kemiske forbindelser har oxidationstrinnet +3.

Egenskaber
Nummer 101
Atomtegn Md
Navn mendelevium
Relativ atommasse 258,09857 (258Md)
Densitet ukendt
Smeltepunkt ukendt
Kogepunkt ukendt
Opdagelse 1955 (G.T. Seaborg o.a.)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig