Buckminsterfulleren. De 60 carbonatomer danner 32 felter, nemlig 20 regulære sekskanter og 12 regulære femkanter som på en fodbold. Molekylet har en diameter på 10,3∙10-10 m med en afstand mellem diametralt modsatte carbonatomer på 7,1∙10-10 m.

.

Buckminsterfulleren, det kemiske stof carbon-60 (C60). Buckminsterfulleren blev opdaget i 1985 på Rice University i Houston af forskere fra England og USA. I 1990 lykkedes det forskere i Tyskland og USA at fremstille nogle få tusindedele gram af stoffet ved fordampning af carbon i en atmosfære af helium. Det enkelte molekyle består af 60 carbonatomer, der alle har samme afstand fra et fælles centrum.

Faktaboks

Etymologi
Stoffet er opkaldt efter den amerikanske arkitekt R. Buckminster Fuller.

Buckminsterfulleren er et stabilt, sort stof, der kan opløses i fx benzen, hvilket giver en smuk violet farve. Det kan indgå i kemiske forbindelser, og dets specielle molekylstruktur giver mulighed for forbindelser med nye egenskaber. Et fremmed atom kan fx anbringes i molekylets hulrum.

Det er endnu uvist, hvad stoffet kan anvendes til. Samtidig med C60 dannes også andre carbonmolekyler, især C70, der har form som en rugbybold.

Kommentarer (1)

skrev Hans Bendix Pedersen

Der står: Molekylet har en diameter på 10,3∙10-10 m med en afstand mellem diametralt modsatte carbonatomer på 7,1∙10-10 m under billedet af molekylet.
Der skulle vel stå 10,3*10^(-10) og 7,1*10^(-10)

Med venlig hilsen
HBendixp

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig