blyforurening

Blyforurening er forurening med bly. Bly er en meget farlig miljøgift. Det virker skadeligt ved meget små koncentrationer, det nedbrydes ikke, og det kan ophobes i levende organismer. Derved kan blykoncentrationen i planter, dyr og mikroorganismer blive mange gange større end i omgivelserne. Bly, som ikke har kendte, gavnlige funktioner i de normale livsprocesser, skader organismernes stofskifte. Fx nedsættes væksten af kiselalgen Skeletonema costatum ved blykoncentrationer mindre end én ppb i havvand.

Bly kan bindes til overfladen af små partikler som fx svævestøv, jordkolloider og havets finkornede bundslam. Svævestøv afsættes på planternes overflade, og det føres ind i det biologiske kredsløb, når dyrene spiser planterne og indånder luftens støv. Man har fx målt over otte ppm bly i afgrøder tæt ved vejkanten på grund af det blyholdige svævestøv i bilernes udstødning. I vandmiljøet er muslinger, krebsdyr og orme særligt udsatte for blys skadevirkninger, fordi de lever af vandets og bundslammets partikler.

Indtil begyndelsen af den industrielle revolution var forurening med bly lokaliseret til de områder, hvor bly blev udvundet, anvendt og deponeret. Med den øgede afbrænding af fossile brændsler og affald blev blyforureningen et globalt problem. Ved afbrændingen sendes støvpartikler med bly ud i atmosfæren, hvor vinden kan føre dem over store afstande. Efter 1945 tog stigningen i luftens blyindhold yderligere fart som følge af brugen af bly som tilsætningsstof i motorbenzin. For at begrænse blybelastningen af mennesker og miljø har man i Danmark reguleret både brugen af bly til bestemte formål og spredningen af bly fra virksomheder og ved affaldsbortskaffelse. Der er fastsat grænseværdier for udslip af bly til luft og for indholdet af bly i spildevand, spildevandsslam, affaldskompost samt i slagger og aske fra affaldsforbrænding. Aftaler mellem miljømyndigheder og brancheorganisationer har betydet, at næsten alle brugte, blyholdige bilbatterier indsamles, sådan at blyet kan genanvendes. Lovkrav om brug af blyfri benzin har desuden bevirket, at luftens blyindhold i byområder faldt til ca. ¹/₁₀ fra 1978 til 1992. Salg af blyholdig benzin stoppede i Danmark i 1994 og siden i det meste af den vestlige verden. Derimod synes der fortsat at ske en stigning af blyindholdet i dansk landbrugsjord, blandt andet fordi bly normalt ikke udvaskes fra jorden, og der tilføres bly med luften fra andre lande i Europa.

I de vestjyske fjorde og andre lavvandede områder har jægernes brug af blyhagl medført forgiftninger og dødsfald blandt ænder og svaner. Fuglene samler småsten i kråsen og får også blyhaglene med. I kråsens sure miljø findeles og opløses haglene, så bly lettere kan optages i kroppen. Dette er standset gennem et dansk forbud mod brug af blyhagl til jagt.