Chilesalpeter, det vigtigste naturligt forekommende nitrat, som frem for alt findes i Atacamaørkenen i Chile. Det indeholder ca. 98 % natriumnitrat, NaNO3, forurenet med sand, ler og andre natriumsalte, bl.a. natriumklorid, -jodat og -sulfat.

Chilesalpeter udvindes af nitratholdige aflejringer dannet i områder med tørt klima, caliche, ved ekstraktion med varmt vand efterfulgt af udkrystallisation; som biprodukter fås bl.a. jod og natriumsulfat.

Udvindingen begyndte i 1810, og 1850-1910 blev 70 % af verdensforbruget af N-gødning dækket af chilesalpeter.

Chilesalpeter kan ikke anvendes til krudt, da natriumnitrat er stærkt vandsugende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig