Enthalpi, en termodynamisk tilstandsfunktion med symbolet H. For et system med volumen V og indre energi U gælder, at H = U + pV, hvor p er trykket.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet enthalpi kommer af latin enthalpia, afledn. af græsk enthalpein 'varme ind i', af en- og thalpein 'varme'.
Enthalpi benyttes med fordel i situationer, hvor trykket holdes konstant, fx ved kemiske processer eller ved faseomdannelser. Stoffers varmekapacitet Cp ved fastholdt tryk er således forholdet ΔH/ΔT, idet ΔH er en lille forøgelse af systemets enthalpi hørende til den lille forøgelse ΔT af systemets absolutte temperatur T.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.