Batteri, energikilde, der omdanner kemisk energi til elektrisk energi. Oprindelig anvendtes betegnelsen om en sammenstilling af flere elementer. Primære batterier fremstilles med de kemiske komponenter i en høj energitilstand; sekundære batterier, akkumulatorer, oplades elektrisk til den tilstand, hvorfra de kan afgive elektrisk energi. Forskellen er dog nu udvisket, idet små, genopladelige batterier, der i det ydre ikke adskiller sig fra de primære, nu er almindelige.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet batteri kommer af fransk batterie 'slagsmål' dvs. 'det at slå', heraf 'slagkraft i hær', heraf 'skyts stillet i grupper', heraf 'elektrisk batteri af energigivende enheder', af battre 'slå'.
De strømgivende processer i batterier er omsætninger mellem stoffer, der er oxiderende, fx mangan(IV)oxid, MnO2, (brunsten), og stoffer, der er reducerende, oftest metaller. Reaktionen mellem mangan(IV)oxid og zink, (MnO2 + Zn → MnO + ZnO), er blandt de ældste, der anvendes i praksis. G. Leclanché indførte processen i sit element i 1860 og anvendte bl.a. ammoniumklorid, NH4Cl, som bærer af strømmen. Spændingen af et enkelt element er ca. 1,5 V.
I batterier af "alkaline"-typen er det stadig MnO2-Zn reaktionen, der er den strømgivende proces, men her er det kaliumhydroxid, KOH, der er det strømbærende stof. De små, flade batterier (spænding 1,35 volt), der findes i små elektriske apparater som ure og høreapparater, er baseret på anvendelsen af kviksølv(II)oxid eller sølv(I)oxid og zink.
Alkalimetallet lithium, der er stærkt reducerende og meget let, har i de senere år fået en vis udbredelse. Det oxiderende stof i nogle typer lithiumbatterier er thionylklorid, SOCl2. Spændingen af et enkelt element er her 3,5 V. Se også elektrokemi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.