Mentol.

Mentol, 3-p-mentanol, C10H20O, farveløse krystaller med stærk pebermynteagtig lugt. Da stoffet findes i flere forskellige krystalmodifikationer, kan det have smeltepunkt mellem 31 °C og 43 °C. Mentol har tre asymmetriske carbonatomer, hvorfor det i alt findes i otte isomere former.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mentol kommer af latin mentha 'mynte' og -ol.

Mentol er hovedbestanddelen af pebermynteolie, udvundet af Mentha piperitae fra læbeblomstfamilien. Det anvendes i udstrakt grad som aromastof i såvel levnedsmiddel- som lægemiddelindustrien. Forbindelsen kan også fremstilles syntetisk, fx ud fra thymol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig