I løbet af 1990'erne blev internettet udbredt i det meste af verden. Det nøjagtige antal tilsluttede computere kendes ikke, men det skønnes, at ca. 2,4 milliard mennesker verden over bruger nettet (2012); antallet er fortsat stigende.
Den globale dækningsgrad er uhyre ujævn; den er højest i Nordeuropa, USA og dele af Asien og lavest i Sydamerika og Afrika. Engelsk er det dominerende sprog; det skønnes, at 30% af alle, der har adgang til internettet, har engelsk som førstesprog. I Danmark har 86% af befolkningen (2012) adgang fra hjemmet.
Internettet bruges både til privat kommunikation og som medie for offentligheden, erhvervslivet og det civile samfund. Størstedelen af trafikken finder sted inden for allerede eksisterende nationale, sproglige og kulturelle enheder, men internettet understøtter også en vækst i den internationale kommunikation.
Den lukkede, ikke-offentligt tilgængelige brug (især e-mail) står for den største del af trafikken. Den åbne, offentligt tilgængelige del af internettet (først og fremmest web-delen) bruges til en mangfoldighed af formål: Det er et sted, hvor man søger nyheder, information, kunst, underholdning og adspredelse, hvor man handler, diskuterer og kan møde andre mennesker.
Der er tre forskellige aktørgrupper bag såvel udvikling som brug af internettet:
For det første er der de offentlige institutioner, der anvender det til forskning, uddannelse, forvaltning og kommunikation med borgerne (se digital forvaltning).
For det andet er der de private virksomheder, der bruger internettet som markedsplads til e-handel og som medie for kommunikation med aktionærer, leverandører, offentlighed og kunder.
For det tredje er der det civile samfund, dvs. private institutioner, foreninger, interessegrupper, politiske partier, bevægelser og enkeltpersoner, der bruger internettet som medie for kommunikation af enhver art (se fx blog, chat, YouTube, Facebook, Twitter og nyhedsgruppe).
Internettet kan med rimelighed betragtes som det første medie for menneskehedens kollektive hukommelse. Det forener de trykte mediers lageregenskaber med de elektroniske mediers transmissionshastighed.
Det kan derfor ikke blot bruges ligesom andre medier; det giver også mulighed for at udvikle en række nye, interaktive, multimediale og hypertekstuelle kommunikationsformer.
Nettet har (ligesom bøger og aviser, men til forskel fra radio og fjernsyn) samtidig det fortrin, at brugerne selv kan bestemme, hvornår de vil bruge det materiale, som findes der, og det er tilgængeligt få øjeblikke efter, at det er udgivet (ligesom radio og fjernsyn, men til forskel fra bøger og aviser).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.