Maar, cirkelformet hul eller fordybning i jordoverfladen (krater) dannet ved et enkelt meget kraftigt, eksplosionsagtigt vulkanudbrud.

Faktaboks

Etymologi
Ordet maar kommer af tysk Maar 'kratersø', måske af latin mare 'hav'.

Et egentligt vulkanbjerg er der ikke tale om, selvom man omkring en maar kan finde en bestrøning af løse udbrudsprodukter (aske), der er slynget ud ved eksplosionen. De danner undertiden en lav ringvold omkring den sø, der ofte findes i krateret.

Se også vulkaner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig