Den Midtatlantiske Ryg | lex.dk

Den Midtatlantiske Ryg, MAR, midtoceanisk ryg, som strækker sig fra Grønlandshavet syd for Svalbard til oceanet omkring Antarktis, hvorefter den fortsætter i Den Atlantisk-indiske Ryg.

MAR er gennemsat af store, tværgående forkastninger (se hav (geologi)). Ryggen er dannet ved havbundsspredning og udgør grænsen mellem forskellige lithosfæreplader. Den er for størsteparten en såkaldt langsom spredningsryg, hvor pladerne bevæger sig fra hinanden med 3-4 cm/år. Som andre lignende rygge har MAR en central gravsænkning, og vulkansk aktivitet er hyppig. Langs de dele af MAR, der vulkansk er mindre aktive, findes store blotninger af den underliggende kappe. Her giver den langsomme spredning lokalt ikke anledning til tilstrækkelig vulkanisme, der kan udfylde mellemrummet mellem pladerne, der bevæger sig fra hinanden. I stedet blotlægges Jordens kappe, der i reaktion med havvandet danner den bløde bjergart serpentin. Se også pladetektonik.

Udvikling

Dannelsen af Den Midtatlantiske Ryg begyndte for ca. 175 mio. år siden i området mellem NV-Afrika og det østlige Nordamerika, efter at der her tidligere var opstået en vulkansk riftzone. For ca. 125 mio. år siden forlængedes ryggen til Sydatlanten og til området mellem det sydlige Europa og Newfoundland. For ca. 80 mio. år siden udvidedes den yderligere mod nord, i første omgang mellem Labrador og Grønland, dernæst, for ca. 56 mio. år siden, mellem Østgrønland og NV-Europa. I dag ligger den aktive spredningsryg nord for Island tæt på Grønland efter at have skiftet fra en mere østlig position. Se også Atlanterhavet.

Islandsområdet

Ryggen syd for Island (Reykjanes Ryg) mangler den centrale gravsænkning, og den nordatlantiske ø er enestående ved, at pladegrænsen blotlægges over havet, fx ved det gamle tingsted Þingvellir. Disse specielle forhold skyldes den islandske hot spot af varmt kappemateriale (kappeplumen), som fører til kraftigere vulkanisme end ellers langs MAR. Jordskorpens tykkelse under Island er således over 30 km modsat 5-7 km langs den øvrige del af MAR. Fremkomsten af den islandske hot spot har sandsynligvis ført til åbningen af NØ-Atlanten på bekostning af den tidligere åbning ud for Labrador.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.