Seismograf. Princippet i seismografer. Jordrystelser bliver registreret i tre retninger vinkelret på hinanden. Bevægelserne bliver omdannet til elektriske impulser, forstærket, filtreret og udtegnet på en graf.

.

Seismograf, instrument til optegnelse af rystelser fra jordskælv og eksplosioner. For at fastlægge rystelsernes rumlige forskydninger optegnes i tre på hinanden vinkelrette retninger, sædvanligvis en lodret (vertikal) og to vandrette (horisontale) i retningerne nord-syd og øst-vest. Vertikalinstrumenterne har et fjederophæng. Horisontalinstrumenterne er ophængt som penduler og virker, ved at jordoverfladens bevægelser trækker instrumentets ophæng med sig, mens en tung masse ikke følger med pga. dens inerti. Forskydningen mellem ophænget og den tunge masse optegnes i et såkaldt seismogram ved hjælp af elektronisk forstærkning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet seismograf kommer af græsk seismos 'jordskælv' og -graf.

Seismografen er hele instrumentet, mens føleren ofte omtales som et seismometer eller en geofon.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig