Zircon. Krystaller af lyserød zircon med feldspatkrystaller i en pegmatit fra Narsarsuaq, Sydgrønland. Krystallerne måler ca. 1 cm.

.

Zircon, mineral, der anvendes som smykkesten og er hovedkilden til metallet zirconium. Det krystalliserer tetragonalt, har hårdheden 71/2 og massefylden 4,7 g/cm3. Den kemiske sammensætning er ZrSiO4, men nogle af zirconiumatomerne (Zr) kan udskiftes med thorium (Th) og uran (U), og radioaktiv stråling herfra omdanner normal-zircon til lav-zircon, der har hårdhed 61/2. Sidstnævnte er altid grøn. Dobbeltbrydningen er så stor, at bagfacetterne ses dobbelt, når facetslebne sten betragtes gennem tavlefacetten.

Faktaboks

Etymologi
Ordet zircon kommer via tysk Zirkon fra persisk zargun 'gylden', af zar 'guld'.

Mineralet forekommer hyppigt i den rødbrune til gulbrune varietet, der kaldes hyacint. Smykkestenen zircon fås især fra ædelstensgruset på Sri Lanka, hvor der også forekommer gullig og grønlig zircon, mens blå, gyldengule og farveløse zirconer næsten altid er fremkommet ved varmebehandling af brune zirconer fra Cambodja og Thailand. Zircon til teknisk brug udvindes af tungsand i bl.a. Australien, Sydafrika og Indien.

Det radioaktive henfald af uran- og thoriumisotoper til stabile blyisotoper i bl.a. zircon danner grundlag for uran-bly-datering ved geologisk aldersbestemmelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig