Kulstofkredsløbet er et globalt kredsløb, der beskriver cirkulation af kulstof (carbon) på Jorden. Siden tidligt i Jordens historie har dette kredsløb været styret af levende organismers aktivitet.
Faktaboks
- Også kendt som
-
carbonkredsløb
Planters fotosyntese har bundet kulstof fra atmosfærens kuldioxid (CO2) eller havvandets opløste hydrogencarbonat (HCO3-) som organisk stof, først og fremmest kulhydrat (fx cellulose). Den årlige primærproduktion, dvs. fotosyntese, udgør i dag 150 gigaton (Gt) organisk stof (1 gigaton = 1012 kg). En lignende mængde kulstof tilbageføres årlig til atmosfæren og havvandet gennem nedbrydning af organiske forbindelser ved forrådnelse og oxidation. Samtidig bindes store mængder kuldioxid som hydrogencarbonat i havet. Senere afgasning sikrer, at hovedparten af dette tilbageføres til atmosfæren som kuldioxid. Tilsammen udgør disse processer en veletableret balance, en steady state-tilstand, hvor 200-300 gigaton kulstof årlig cirkulerer mellem de enkelte reservoirer. Alt liv på Jorden er afhængigt af opretholdelsen af denne balance.
Jordklodens totale mængde kulstof skønnes til 1-7∙109 gigaton. Ved klodens dannelse var alt kulstof bundet i kappen og skorpens magmabjergarter eller i meteoritter. Siden er 1-5 procent blevet frigjort til atmosfæren, overvejende ved vulkansk afgasning af kuldioxid og methan, CH4. Det meste af dette kulstof er gennem Jordens historie udfældet som marine kalksten eller begravet i form af organisk materiale, fx som kul eller kerogen (oliedannende organisk materiale). Mindre end 1 promille af det frigjorte kulstof findes i dag biologisk tilgængeligt i hydrosfæren, atmosfæren og biosfæren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.