Hæmatit
Hæmatit fra øen Elba i Italien.
Af /flickr.
Licens: CC BY NC ND 2.0

Hæmatit er den vigtigste jernmalm. Mineralet har sort eller mørk rødbrun farve og rød stregfarve. Hårdheden er 6, og massefylden 5,3 g/cm3. Det krystalliserer trigonalt og har sammensætningen Fe2O3. Krystaller er undertiden udviklet med markante og ikke sjældent buede flader parallelt med basis.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er sammensat af hæmat- og -it.

Også kendt som

jernglans, blodsten

Det har muslet brud og er umagnetisk eller svagt magnetisk før opvarmning; efter opvarmning er det kraftigt magnetisk.

Hæmatit findes almindeligt i bjergarter af alle aldre. De største hæmatitforekomster er af sedimentær oprindelse som de enorme forekomster ved Lake Superior i USA. En tilsvarende forekomst på 2 millarder tons malm med 38 % jern findes ved Isua i Vestgrønland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig