Elektrum er en legering af guld og sølv, der forekommer i naturen.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er en latinsk omdannelse af græsk elektron 'rav'

Også kendt som

elektron

Elektrums sammensætning er ret konstant; sølvindholdet varierer mellem 25 og 28%. Hårdheden er 3, og massefylden er lidt under 17 g/cm3. Den naturligt forekommende legering blev anvendt ved nogle af antikkens græske møntprægninger, navnlig mellem 600-tallet og 300-tallet f.v.t.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig