Diamanter dannes i den ultramafiske bjergart peridotit i den øvre del af Jordens kappe mere end 150 kilometer under jordoverfladen. Under meget højt tryk er de ved eksplosionsagtige udbrud ført op i kraterrør, kimberlitpipes. Disse kraterrør, som udgør de primære forekomster, er udfyldt af en grovkornet bjergart med skarpkantede fragmenter indlejret i en finkornet masse, en såkaldt breccie, der væsentligst består af kimberlit, en ultrabasisk bjergart med blandt andet olivin og granat.
Kimberlit er grønligblå og benævnes i minesproget blue ground, mens de øverste ca. 25 meter af kraterrørene er stærkt forvitrede og kaldes yellow ground. Den først kendte kimberlitpipe ligger i Sydafrika og blev fundet i 1870. I alt kender man i Sydafrika ca. 250 kimberlitpipes, der stammer fra Kridttiden (ca. 146-65 millioner år før nu). De færreste er dog diamantførende. De vigtigste primære forekomster fandtes tidligere omkring Kimberley hvor de fleste miner i dag er lukket, og ved Pretoria, hvor den berømte Premiermine ligger. Her fandt man i 1905 den største kendte diamant, Cullinandiamanten. I 1941 blev der fundet kimberlitpipes i Tanzania, 1948 i Indien, i 1954 i Sibirien, og omkring 1990 fandt man diamanter i Canada. I 1983 åbnede argyleminen i Australien, minen er den største kendte lamproritpipe. Argyleminen lukkede i november 2020 efter at have produceret 865 mio. karat diamanter. Minen har leveret 90 % af de meget værdifulde pink diamanter.
Diamantførende aflejringer af flod- og strandgrus, såkaldte placerforekomster, udgør sekundære forekomster. De er dannet som forvitringsprodukter fra kimberlit, der med floder er transporteret til søer eller havet, hvor strøm og bølger har koncentreret diamanterne i bestemte lag.
Diamanter blev først fundet i Indien, og man så længe med megen skepsis på diamanter, der ikke stammede herfra. Fund af diamanter i Brasilien 1725 udvidede brugen af diamanter som smykkesten, men det var først efter opdagelsen af diamanterne i Sydafrika, at diamantproduktion blev en storindustri. De sekundære forekomster har langt den største udbredelse.
De fem største diamant producerende lande, i volumen, er Rusland, Botswana, Den Demokratiske Republik Congo, Australien og Canada.
De fem lande der opnår de højeste priser pr carat (2018) er Namibia (469 $ ct), Kina (404 $ ct), Liberia (401 $ ct), Lesoto (291 $ ct), og Cameroon (261 $ ct), Australien og Den Demokratiske Republik Congo hvis produktion hovedsagelig er af industrikvalitet opnår henholdsvis 12,9 og 8,3 $ pr. ct. De mest værdifulde placerforekomster findes i kystområderne nord og syd for Oranjeflodens udløb i hhv. Namibia og Sydafrika, hvor Oranjefloden med bifloder har ført diamanterne fra de nederoderede kimberlit pipes med sig ud i havet hvor 90 % er af smykkekvalitet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.