Ilímaussaq-komplekset, kendt og velundersøgt geologisk forekomst ved Narsaq i Sydgrønland. Komplekset ligger i Gardarprovinsen og er opbygget af magmabjergarter, der for ca. 1120 mio. år siden størknede 2-3 km under den daværende jordoverflade. Det antages, at denne har været sæde for vulkansk virksomhed i lighed med det, som i dag kan iagttages i de østafrikanske riftdale.
Faktaboks
- Etymologi
- Den geologiske forekomst er opkaldt efter fjeldet Ilimmaasaq, tidl. Ilímaussaq.
Magmabjergarterne er hovedsagelig nefelinsyenitter, der af N.V. Ussing i 1912 for første gang blev defineret som en speciel bjergartsgruppe, de agpaitiske nefelinsyenitter, og beskrevet under navne som kakortokit, lujavrit og naujait.
arfvedsonit | Na3Fe42+Fe3+Si8O22(OH)2 |
---|---|
astrophyllit | (K, Na)3(Fe2+, Mn)7Ti2Si8O24(O,OH)7 |
beryllit | Be3SiO4(OH)2·H2O |
chkalovit | Na2BeSi2O6 |
epistolit | Na2(Nb, Ti)2Si2O9·nH2O |
eudialyt | Na4(Ca, Ce)2(Fe, Mn, Y)ZrSi8O22(OH, Cl)2 |
lomonosovit | Na2Ti2Si2O9·Na3PO4 |
lovozerit | Na2Ca(Zr, Ti)Si6(O, OH)18 |
murmanit | Na2(Ti, Nb)2Si2O9·nH2O |
naujakasit | Na6(Fe, Mn)Al4Si8O26H2O |
rinkit | (Ca, Ce)4Na(Na, Ca)2Ti(Si2O7)2F2(O,F)2 |
sodalit | (NaAlSiO4)2·2NaCl |
sorensenit | Na4SnBe2Si6O16(OH)4 |
steenstrupin-(Ce) | Na14Ce6Mn2Fe2(Zr, Th) (Si6O18)2(PO4)7·3H2O |
tugtupit | Na4AlBeSi4O12Cl |
ussingit | NaAlSi3O8·NaOH |
villiaumit | NaF |
vitusit-(Ce) | Na3Ce(PO4)2 |
vuonnemit | Na5Nb3Ti(Si2O7)3O2F2·2Na3PO4 |
ænigmatit | Na2Fe52+TiSi6O20 |
De agpaitiske bjergarter er rigere på natrium og sjældne og flygtige grundstoffer end de almindelige magmabjergarter. Eksempler på sjældne grundstoffer er lithium, beryllium, niobium, tantal, zirconium, uran, thorium, yttrium og de sjældne jordarter. Vigtige flygtige grundstoffer er fluor og klor. Dette har resulteret i dannelsen af et stort antal sjældne mineraler, der gør komplekset til en af jordklodens mest berømte mineralforekomster. Ca. 200 forskellige mineraler er fundet her, 25 af disse nyopdaget og beskrevet for første gang. Nogle, fx arfvedsonit, eudialyt, rinkit, sodalit og ænigmatit, har siden vist sig at være vidt udbredte, andre, fx steenstrupin, ussingit og tugtupit, er fundet enkelte andre steder på Jorden, mens ti mineraler, fx naujakasit og sorensenit, kun kendes fra dette ene sted.
Der har siden slutningen af 1800-t. været gjort flere forsøg på at udnytte Ilímaussaq-kompleksets mineralforekomster; fx de store forekomster af zirconium, niobium, de sjældne jordarter og yttrium i de eudialytrige bjergarter, kakortokit, der findes i Killavaat (Kringlerne), et område i den sydlige del af komplekset. Disse bjergarter skønnes at indeholde ca. 60 mio. t ZrO2 og ca. 6,5 mio. t Nb2O5. I Kvanefjeldsområdet i den nordlige del af komplekset findes en stor forekomst af steenstrupinrige lujavritter, der indeholder mere end 27.000 t uran, samt store mængder af thorium, lithium, niobium, de sjældne jordarter, fluor (i mineralet villiaumit) osv. Andre steder i komplekset findes økonomisk interessante forekomster af berylliummineraler. For alle disse forekomster gælder, at en brydning endnu ikke er prismæssigt konkurrencedygtig, men de må betegnes som lovende fremtidige resurser.
Komplekset er et paradis for mineralsamlere, og mineraler som tugtupit, ussingit og sodalit samt bjergarterne naujait og kakortokit danner i Narsaq grundlag for fremstilling af smykker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.