Jordens vegetationsdække gennemgik store forandringer i Kridt. I begyndelsen af perioden var skovvegetationen stadig karakteriseret af nåletræer, koglepalmer, bennettiter og ginkgoer. Denne gamle flora blev trængt tilbage af blomsterplanterne, som spredte sig eksplosionsagtigt.
Rige fund af fossile blomster har givet et omfattende kendskab til disse tidlige blomsterplanters evolutionshistorie og viser, at de første blomsterplanter havde små, ubetydelige blomster. Kronblade udvikledes senere og er først fundet hos blomster fra Sen Kridt. Nogle studier peger på, at de tidlige blomsterplanter var små buske og urter.
I Sen Kridt var blomsterplanterne etableret over det meste af Jorden, og mange moderne former var udviklet. I de ækvatoriale regioner begyndte palmerne at sprede sig, men klimaet var i perioder tørt, og vegetationen sikkert åben. Også på de mellemste breddegrader var vegetationen åben, præget af sæsonmæssig tørke, og den indeholdt mange nu uddøde arter beslægtede med bl.a. valnød og platan. På højere breddegrader tæt ved polerne herskede der generelt mere humide forhold, og her kunne yppige subtropiske løvskove etablere sig, hvilket fine fossilfund fra Grønland vidner om.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.