Bauxit. Håndstort stykke bauxit fra Les Baux, det sydlige Frankrig. Bauxit dannes ved forvitringsprocesser og består hovedsagelig af aluminiumhydroxider, der er hvide eller farveløse. Den rødlige farve skyldes et indhold af mineralet hæmatit. De ærtestore kugler, pisolitter (dvs. ærtesten), er opstået, ved at bjergartens materiale har været kortvarigt opløst under forvitringen, men hurtigt er udfældet igen i form af som oftest koncentrisk opbyggede kugler. Målestokken nederst i billedet er 1 cm.

.

Bauxit, forvitringsbjergart med et meget højt indhold af aluminium og det vigtigste råmateriale til fremstilling af dette. Bauxit består af aluminiumhydroxider og er hvid til lysegrå i ren tilstand, men ofte rødfarvet pga. urenheder af jernoxider (laterit). Bjergarten har ofte pisolitisk struktur, dvs. den er sammensat af ærtestore, koncentrisk opbyggede kugler, der består af et eller flere af mineralerne gibbsit med ca. 65% aluminium og boehmit og diaspor, de to sidstnævnte med ca. 85 % aluminium. Typelokaliteten er Les Baux i Sydfrankrig.

Faktaboks

Etymologi
Bauxit er navngivet efter den sydfranske by Les Baux og -it.

Bauxit dannes i subtropisk-tropisk klima med regn- og tørtid, hvor aluminiumholdige bjergarter, fx granit og nefelinsyenit, forvitrer til aluminiumhydroxider og lermineraler som fx kaolin. Der skelnes mellem silikatbauxit, som dannes i selve forvitringszonen, og kalkbauxit, der findes sammenskyllet i karsthuller i kalksten. De største reserver af bauxit findes i Australien, Guinea, Brasilien og Jamaica.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig