De vigtigste råstoffer, der indvindes i Danmark, er olie og gas, grundvand, sand og grus samt kridt og kalksten. En række andre råstoffer som salt, moler, plastisk ler, bentonit, tørv, granit, gnejs og sandsten indvindes i mindre målestok. Tidligere er der også foregået indvinding af brunkul, flint, mergel og myremalm.

Råstofindvindingen foregår i overfladenære lag på landjorden eller havbunden, når der ses bort fra olie- og gas-indvindingen i Nordsøen og udvinding af salt fra salthorstene i Jylland. Efterforskningen, indvindingen og efterbehandlingen af produktionsarealerne reguleres af Råstofloven, Vandforsyningsloven og Undergrundsloven.

Indvindingen af olie og gas behandles i et særskilt afsnit om energi.

Grundvand

Grundvand kan indvindes fra sand- og kalklag næsten overalt i landet, og i modsætning til de fleste andre lande er Danmarks drikkevandsforsyning baseret på udnyttelse af grundvandet.

Grundvandskvaliteten er generelt højere end i andre industri- og landbrugslande, og vandet kan derfor endnu anvendes direkte efter en let behandling (luftning). Nedsivende forurening og deraf følgende forhøjet nitratindhold samt påvisning af pesticider og PFAS (flourstoffer) udgør en stigende trussel og har i de senere år resulteret i lukning af mange vandindvindingsboringer og koncentreret vandindvindingen i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Byggematerialer

Grusgrav i nærheden af Oksbøl, Vestjylland.

Sand, grus og sten udgør langt den største del af de indvundne råstofmængder. I 2021 blev der indvundet 27, 8 millioner m3 på landjorden og knap 11 millioner m3 fra de omliggende farvande.

Produktionen foregår især fra istidens aflejringer, og det indvundne materiale anvendes primært til cement- og betonvarer, vej- og broanlæg, opfyldningsarbejder, kystsikring og havnebygning. Indvindingen varierer derfor med aktiviteten i bygge- og anlægssektoren, og opgravningen af råstoffer på land var generelt stigende fra midten af 1990'erne til et maksimum på 42 millioner m3 i 2007. Siden er der sket et fald til ca. 26 millioner m3 i 2013 og en mindre øgning til det nuværende niveau på knap 28 millioner m3

Kridt

Rørdal kalkbrud øst for Ålborg, hvor Aalborg Portland udvinder Øvre Kridt skrivekridt til cementfremstilling.
Rørdal kalkbrud øst for Ålborg, hvor Aalborg Portland udvinder Øvre Kridt skrivekridt til cementfremstilling.
Licens: CC BY SA 3.0

Kridt og kalksten indvindes især i det nordlige Jylland (Himmerland, Thy) og det østlige Sjælland (Faxe og Stevns). I Rørdal Kalkbrud øst for Ålborg graver Aalborg Portland skrivekridt fra Øvre Kridt til brug i cementfremstilling. Andre anvendelsesmuligheder for den meget rene skrivekridt er som fyldstof ved papirfremstilling. Kridt og kalksten af dårligere kvalitet bruges bl.a. til jordbrugskalk. Danmark har en omfattende eksport af såvel cement som kridtprodukter.

Andre råstoffer

Kvartssand fra Midtjylland bruges til fremstilling af raffinerede specialprodukter som glassand, støberisand, polermidler m.m. Ler indvindes især i Sønderjylland og på Fyn til fremstilling af mursten og andre teglprodukter. Moler (diatomit) fra Limfjordsområdet bruges til fremstilling af superlette, isolerende og absorberende bygningssten og granulater, mens trykfaste, isolerende granulater og bygningssten fremstilles ved brænding af plastisk ler (sandfrit ler). Salt findes som betydelige forekomster i Danmarks undergrund. Indvinding foregår ved opskylning af stensalt fra Perm (halit, NaCl) fra salthorsten ved Hvornum sydvest for Hobro. Granit fra Bornholm bruges bl.a. i asfalt og som skærver i forbindelse med anlæg af veje.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig