Odderupformationen, (efter Odderup i Vestjylland, 1497 Odherop, vist af dyrenavnet odder og -torp 'udflytterbebyggelse'), serie af geologiske lag i Jylland, der består af ikke-marint kvartssand og glimmersand vekslende med glimmerler og lag af brunkul. Formationen er aflejret i Mellem og Tidlig Miocæn (23-17 mio. år før nu) og ligger umiddelbart over den marine Arnumformation og overlejres af den marine Hoddeformation. Odderupformationen er en delta- og flodsletteaflejring, dannet, hvor floderne fra Den Skandinaviske Halvø udmundede i den daværende Nordsø.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.