Bøllingtid

Bøllingtid er en periode i slutningen af sidste istid, Senglacialtid, hvor der herskede tempereret klima i Danmark. Perioden er dateret til 14.700-14.050 før nu og er opkaldt efter aflejringer i Bølling Sø, hvor klimasvingningen først blev opdaget.

I Bøllingtid indvandrede pil, ene, dværgbirk og senere træbirk, mens lyskrævende græsser og dværgbuske blev trængt lidt tilbage fra deres dominerende stilling i Dryastid.

Opvarmningen betød, at isskjoldet smeltede hurtigt tilbage og en større isdæmmet sø bredte sig i Østersølavningen. I Vendsyssel og det sydlige Kattegat fik landhævning Yoldiahavet til at trække sig nordud, hvor dette senglaciale ishav bredte sig ind over den svenske vestkyst.

Hamburg-kulturen, der tidsmæssigt falder inden for Bøllingtid, satte også sine spor i det sydlige Jylland. Det var en jægerkultur med renen som det vigtigste byttedyr.