Alunskifer, sort, brændbar lerskifer, dannet under iltfattige forhold på havbunden i tiden Mellem Kambrium - Ældre Ordovicium for 530-495 mio. år siden. Den findes bl.a. på Bornholm tilgængelig langs vandløbene Risebæk, Læså og Øle Å samt i Norge og i Sverige.

Alunskifer indeholder ca. 10% organisk materiale, som kan være delvis forkullede algerester, og ca. 10% fint fordelt pyrit; begge giver skiferen sin sorte farve, der bliver rød ved brænding. Alunskifer har desuden et højt indhold af tungmetaller, især vanadium og uran, som i Sverige er forsøgt udnyttet. Den bornholmske alunskifer har et uranindhold på ca. 100 g pr. ton skifer.

Olie har været udvundet fra alunskifer i Midtsverige (se også olieskifer). Tidligere anvendtes skiferen til fremstilling af jernsulfat og alun.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig