Afrika - geologi

Afrika - geologi, Kontinentets geologiske historie strækker sig mere end 3000 mio. år tilbage. Det indeholder fire prækambriske grundfjeldsskjolde, som er omgivet af senere bjergkæder og delvis dækket af indlandsbassiner med yngre sedimentære aflejringer. Det bedst kendte, Det Sydafrikanske Skjold, har i øvrigt velbevarede rester af tidligt arkæisk liv med de ca. 3400 mio. år gamle bakterier i Barberton Mountain Land, Sydafrika, og ca. 2900 mio. år gamle stromatolitalger i Zimbabwe. Barberton Mountain Land indeholder magnesiumrige lavaer, komatiitter, hvis dannelse skyldes den meget høje varmeproduktion i Jordens indre i det tidlige Arkæikum. Det Sydafrikanske Skjold indeholder de to store prækambriske magnesium- og jernrige magmatiske legemer, Great Dyke i Zimbabwe (med chromforekomster) og Bushveld-intrusionen i Sydafrika med den tynde, platinholdige zone, Merensky Reef. I det sydlige Afrika ligger diamantførende kimberlitbjergarter, hvis kildeområder er Jordens kappe under en tyk, gammel kontinentskorpe.

De gamle skjolde er omgivet af yngre bjergkæder, der både indeholder rester af ældre formationer og nydannet kontinental jordskorpe. De vigtigste er ca. 600 mio. år gamle, og i Nama-lagserien fra denne periode findes fossiler af Afrikas første skalbærende dyr.

Store bassiner spiller en vigtig rolle inde på kontinentet. Der er i flere geologiske perioder afsat mange km-tykke, kvartsrige sedimentpakker på lavt vand under langsom indsynkning. En af de ældste er Witwatersrand-serien med guld- og uranholdige konglomerater (ca. 2400 mio. år gamle), som er basis for Sydafrikas største guldminer. Siden fulgte bl.a. Katanga-serien (ca. 700 mio. år gammel) med store kobber- og koboltforekomster (se Kobberbæltet), som er påvirket af den pan-afrikanske orogenese. I det centrale og nordlige Afrika dækker Tchad-, Congo- og flere andre bassiner næsten helt de gamle skjolde. Aflejringerne, som består af sandsten, lersten og kalksten, omfatter især perioden Kambrium til Jura. Der er tegn på nedisninger i aflejringerne fra Øvre Prækambrium, Ordovicium og Karbon til Perm. De nubiske sandsten (Egypten og Sudan) stammer fra Perm.

Afrikas gamle skjolde samledes alle under den pan-afrikanske orogenese og indgik i Gondwanaland, senere i superkontinentet Pangæa. Derefter, i Sen Kridt, blev Afrika, Sydamerika, Indien (med Madagaskar) og Antarktis adskilt. I Tidlig Tertiær kolliderede det afrikanske kontinent med det europæiske, og Atlasbjergene langs Afrikas nordkyst blev dannet (samtidig med Alperne i Europa).

Langs Rift Valley i Østafrika, i det sydlige Afrika og i Afar er der siden Karbon udviklet brudzoner og gravsænkninger med tilhørende vulkanisme (Kilimanjaro, Mount Kenya samt andre østafrikanske vulkaner, som stadig er aktive) og aflejring af sedimenter. Karroo-systemet fra Karbon-Jura indeholder både sandsten og plateaubasalter, bl.a. Drakensberg i Lesotho. Alle disse begivenheder er typiske forstadier til opsplitning af et kontinent langs et riftsystem.

Afrika er rigt på mineralforekomster. Ud over guld-, platin-, diamant- og kobberforekomster findes nikkel, bly, zink og andre metaller centreret i de opfoldede randzoner omkring de gamle skjolde. Nordafrika indeholder store fosfatforekomster af organisk oprindelse; Sydafrika har store kulforekomster. Der er gjort betydelige oliefund i Sahara; både Algeriet og Libyen hører til verdens større olieproducenter. Afrika har i alt 6-7% af verdens kendte oliereserver (2004).

Læs mere om Afrika.