caloricteorien

Caloricteorien er opfattelsen af varmen som et stof, hvis mængde er konstant (analogt til masse eller elektricitetsmængde).

Navnet skyldes kredsen omkring den franske kemiker Antoine Lavoisier, som i 1787 opregnede caloric blandt de kemiske grundstoffer. Tanken er imidlertid langt ældre. Forestillinger om, at varme er et stof, har siden oldtiden eksisteret sideløbende med den alternative idé, at varme er bevægelse (den kinetiske teori). Den tanke, at dampmaskinens drivkraft er caloricens tendens til at bevæge sig fra varmt til koldt, var udgangspunkt for den franske fysiker Sadi Carnots teori for "varmens bevægende kraft" (1824).

Caloricteorien strider mod energisætningen. Af denne grund førte undersøgelser foretaget af bl.a. amerikaneren Graf von Rumford, franskmanden Joseph Louis Gay-Lussac, tyskeren Julius Robert Mayer, danskeren L.A. Colding, tyskeren Rudolph Clausius og briten William Thomson, den senere Lord Kelvin, omkring 1840 til, at caloricteorien blev forkastet til fordel for den nutidige termodynamik.