optisk gitter

Et optisk gitter er en komponent, som benyttes i optikken til at sprede lysstråler i henhold til deres farve ved at udnytte lysets bølgeegenskaber.

Et optisk gitter består af en række smalle, parallelle, ækvidistante spalter, tidligere frembragt ved at ridse et spejl (refleksionsgitter) eller en glasplade (transmissionsgitter). I dag fremstilles gitre ofte holografisk.

Et gitter er karakteriseret ved afstanden mellem gitterlinjerne (fra 100 til 6000 linjer/mm). Belyses gitteret, vil de enkelte linjer sprede lyset i alle retninger på grund af diffraktion. Har lyset én bestemt bølgelængde, vil der være retninger, hvor vejlængdeforskellen mellem lys spredt fra to nabolinjer er et helt antal bølgelængder (hvor dette antal benævnes diffraktionens orden). I disse retninger vil de spredte lysbølger fra alle spalter lægges sammen, så de forstærker hinanden (benævnes konstruktiv interferens), og der kommer en kraftig stråle af lys, mens der er mørke i andre retninger. Forskellige farver (bølgelængder) vil spredes i forskellige retninger, hvilkes benævnes dispersion. Samme effekt kan opnæs med et dispersivt prisme.

Den vigtigste anvendelse af optiske gitre er i gitterspektrometre til analyse af optiske spektre samt i monokromatorer til fremstilling af ensfarvet lys. Endvidere benyttes et gitter til frembringelse af flere stråler, fx ved styring af cd-afspillere.