Kerr-effekt, virkning af et påtrykt stationært eller langsomt varierende elektrisk felt på lysudbredelse i et isotropt materiale, fx en gas eller en væske. Kerr opdagede i 1876, at et sådant påtrykt felt gør materialet dobbeltbrydende, idet lys udbreder sig med forskellig hastighed afhængigt af, om lysets feltvektor er hhv. parallel med eller vinkelret på det påtrykte felt.

Faktaboks

Etymologi
Effekten er opkaldt efter den britiske fysiker John Kerr, 1824-1907.

Effekten, der vokser med anden potens af den påtrykte feltstyrke og derfor også betegnes den kvadratiske elektrooptiske effekt, anvendes til modulation af laserlys, jf. Kerr-celle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig