Tyngdeacceleration er den acceleration, et legeme får ved frit fald, når dette legeme befinder sig i et tyngdefelt. Symbolet for tyngdeacceleration er g.

Tyngdeaccelerationen varierer med breddegraden på Jorden. Den gennemsnitlige tyngdeacceleration er 9,807 m/s². Den faktiske, lokale tyngdeacceleration varierer dog.

Beregning af tyngdeaccelerationen

På grund af Jordens rotation sker der en fladtrykning af Jorden. Dermed forekommer der en svækkelse af tyngdefeltet ved ækvator, idet afstanden til centrum her øges.cTyngdeaccelerationen ved ækvator er 9,780 m/s². Tyngdeaccelerationen i Danmark er 9,816 m/s².

De to værdier af g ovenfor er udregnet efter formlen:

g = 9,80612 – 0,025865∙cos(2∙φ) + 0,000058∙cos2(2∙φ), hvor φ er breddegraden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig