Myonfusion, fusion af lette atomkerner forårsaget af myoner. Myonfusion studeres som en sidegren af fusionsforskningen med henblik på produktion af fusionsenergi. I et deuterium-tritium-molekyle, som normalt holdes sammen af to omkredsende elektroner, erstattes den ene elektron med den ca. 207 gange tungere myon. Herved trykkes kernerne så tæt sammen, at de fusionerer. Efter fusionsprocessen kan myonen hoppe til et nyt molekyle og derved starte en hel kæde af fusionsprocesser.

Hver fusionsproces frigør 17,5 MeV, men det kræver ca. 300 gange mere energi at danne en myon. For at give energioverskud skal hver myon derfor forårsage mindst 300 og i praksis nærmere 1000 processer. Det er vanskeligt at opnå, dels fordi en myons levetid kun er ca. 2 milliontedele af et sekund, dels fordi en myon efter en proces kan hæfte sig på den dannede heliumkerne og derved afbryde kæden af fusionsprocesser. Det er påvist eksperimentelt, at myoner kan forårsage sådanne kæder af fusionsprocesser, men endnu (2008) er det kun lykkedes at opnå ca. 150 processer pr. myon. For at kunne udnytte myonfusion som energikilde er det derfor nødvendigt enten at finde mindre energikrævende måder at producere myoner på eller at finde metoder, så den enkelte myon kan forårsage flere processer. Det er svært at se, hvordan dette vil kunne opnås, og denne forskning må derfor mere betragtes som interessant grundforskning end som egentlig forskning i fusionsenergi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig