Landau-dæmpning, (efter L.D. Landau), inden for plasmafysik beskrivelse af, hvorledes en elektrostatisk plasmabølge dæmpes, hvis der i plasmaet er partikler, der bevæger sig med bølgens fasehastighed. Vekselvirkningen mellem bølgens elektriske felt og disse partikler tapper energi fra bølgen, som derved dæmpes. Effekten blev forudsagt af Landau i 1946, men først eftervist eksperimentelt i 1964.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.