Spredningstværsnit, inden for fysik et areal, der udtrykker sandsynligheden for, at en spredningsproces finder sted. I en simpel kollision mellem en klassisk punktformig partikel og et målobjekt er det totale spredningstværsnit lig med målets tværsnitsareal set fra partiklens baneretning. I en mere detaljeret beskrivelse må man analysere spredningstværsnittets vinkel- og energiafhængighed. Begrebet kan generaliseres til spredning af bølger og kvantemekaniske partikler. I kernefysik angives spredningstværsnit ofte i enheden barn (1 b = 10-28 m2).