Franck James. Fire store fysikere mødes i Princeton, 1954. Siddende fra venstre: Niels Bohr, James Franck, Albert Einstein og Isidor Isaac Rabi.
James Franck var en tysk fysiker, der sammen med en anden tysk fysiker Gustav Ludwig Hertz, fik Nobelprisen i fysik for 1925 (uddelt i 1926). Prisen fik de for deres opdagelse af de love, der gælder, når atomer bombarderes med elektroner.
James Franck havde nær tilknytning til Niels Bohrs institut i København op igennem 1920'erne og 1930'erne.
I 1914 viste Franck sammen med Hertz, at når kviksølvatomer bombarderes med elektroner, absorberer de energi med ganske bestemte kvanta. Det var det første eksperimentelle bevis på, at energioverførslen er kvantiseret i overensstemmelse med Niels Bohrs forudsigelser.
Franck var professor i Göttingen fra 1920 indtil 1933, hvor han opsagde sin stilling i protest mod nazisternes magtovertagelse i Tyskland. Efter et år i København, hvor han arbejdede på Bohrs institut, rejste han til USA i 1935 og blev professor ved Johns Hopkins University. Han var professor ved University of Chicago 1938-1949. Franck deltog i Manhattan-projektet fra 1942 som leder af kemi-afdelingen på laboratoriet for metallurgi ved universitetet i Chicago.
I 1945 skrev Franck den såkaldte Franck-rapport, hvori han sammen med seks andre førende forskere frarådede at bruge atombomberne i Japan.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.