Experimentarium. Trappen til udstillingerne er inspireret af DNA-molekylets svungne dobbelthelixform.

.

Experimentarium.

.

Experimentarium. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind prøver Bobleriet under Forskningens Døgn 2017.

.

Experimentarium, aktivitets- og kulturcenter for naturvidenskab, matematik og teknologi; åbnet i 1991 i en tidligere tappehal på Tuborgs Bryggerier i København. Experimentarium er et såkaldt science center, hvor publikum ved hjælp af bl.a. eksperimentelle aktiviteter kan få en første forståelse af naturvidenskabelige fænomener. Experimentarium flyttede midlertidigt til Papirøen i København 2014-16, mens bygningerne blev renoveret, og i januar 2017 genåbnede centret med fordoblet udstillingsareal.

Det første science center, Exploratorium, åbnedes i 1969 i San Francisco, USA. Det er blevet forbillede for mere end 150 andre science centre, der siden er blevet etableret i mange lande.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig