Navier-Stokes' ligninger, tre koblede, partielle differentialligninger, der beskriver gassers og væskers dynamik (se hydrodynamik).

Faktaboks

Etymologi
Ligningerne har navn efter den franske ingeniør C.L.M.H. Navier og den britiske fysiker G.G. Stokes.

Ligningerne vedrører hastighedsfeltets rumlige komponenter og udtrykker Newtons 2. lov for fluide stoffer (kraft lig med masse gange acceleration). I deres standardform inkluderer de inertielle kræfter, viskositetskræfter, gravitationskræfter og trykkræfter, men kan udvides til også at omfatte elektromagnetiske kræfter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig