Energibånd, energiinterval, som elektroners kvantetilstande kan besætte i faste stoffer (se elektronstruktur). Bredden af disse bånd afspejler, i hvor høj grad elektronerne fra et atom vekselvirker med elektroner på naboatomer i det faste stof. De inderste elektroner i atomerne danner meget smalle bånd, mens de yderste, valenselektronerne, danner brede bånd, hvis egenskaber dikterer de kemiske bindinger i stoffet.