Fermi-fladen er et abstrakt begreb inden for beskrivelsen af elektrontilstande i metaller. Elektronernes energier, E, afhænger af bølgetalsvektoren, k, og E(k) kaldes elektronbåndstrukturen.

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen er opkaldt efter den italiensk-amerikanske fysiker Enrico Fermi.

Ved det absolutte nulpunkt er kvantetilstande med energier mindre end Fermi-energien, EF, besat, mens tilstandene med energier større end EF er tomme. Fladen, der i k-rummet er defineret ved E(k) = EF, kaldes metallets Fermi-flade.

Fermi-fladen spiller en meget vigtig rolle for metallets egenskaber, idet det er elektrontilstande nær denne, der bidrager til forskellige transportegenskaber, fx metallets elektriske ledningsevne. Det er kun en meget lille del af det samlede antal elektroner, der bidrager til den elektriske strøm. Når den elektriske ledningsevne alligevel bliver stor, skyldes det Pauliprincippet, der på grund af den den høje elektronkoncentration bevirker, at Fermi-energien bliver høj og elektronhastighederne dermed store.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig