Paramagnetisme er en type af magnetisme, der forekommer i materialer, hvis atomer eller molekyler har et permanent magnetisk moment.

I fravær af et ydre magnetfelt er de magnetiske momenter tilfældigt orienterede og giver derfor ikke nogen samlet magnetisk virkning. Er der et ydre magnetfelt, påvirker dette atomerne med et kraftmoment, som søger at rette de magnetiske dipoler parallelt med det ydre felt, da dette giver den laveste energi. De ensrettede dipoler skaber et felt, som øger det ydre felt; dette kaldes den paramagnetiske effekt.

Når ordnede magnetiske strukturer, fx ferro- eller antiferromagneter, opvarmes, reduceres den magnetiske orden, og over en vis temperatur (Curietemperaturen for ferromagneter og Néeltemperaturen for antiferromagneter) bliver de paramagnetiske.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig