impedans

Impedans er forholdet mellem spænding U og strøm I i et elektrisk kredsløb. Impedans er et generaliseret udtryk for resistans (elektrisk modstand), der også gælder for vekselspændinger.

I et kredsløb opstår strømmen som følge af en påtrykt spænding. Indeholder kredsen kun resistanser (i form af resistorer, dvs. elektriske modstande), er der en proportionalitet mellem spændingen og strømmen, der angives ved U = RI (Ohms lov). Proportionalitetsfaktoren R er kredsens samlede resistans, som i dette tilfælde er identisk med kredsens impedans. Det gælder både, når U er konstant (jævnspænding), og når U varierer som en sinusfunktion af tiden (vekselspænding).

Indeholder kredsen ud over en resistans også komponenterne induktor og kapacitor, og påtrykkes kredsen en vekselspænding, er der ikke længere proportionalitet mellem strøm og spænding. Forholdet mellem de to størrelser bliver frekvensafhængigt.

Beskrivelse af en vekselstrøm kræver imidlertid kendskab til såvel strømmens størrelse som dens fasevinkel i forhold til den drivende vekselspænding. Her er det matematisk bekvemt at opfatte spændingen og strømmen som komplekse tal, idet man da kan skrive en udvidet Ohms lov som U = ZI, hvor U er spænding, Z er impedans og I er strøm. Den komplekse størrelse Z kaldes kredsens impedans og måles som resistans i ohm (Ω). Z afhænger af vekselspændingens frekvens.

En kreds, som indeholder en resistans R, en induktans L og en kapacitans C forbundet i serie, og som drives af en vekselspænding med vinkelfrekvensen ω, har impedansen Z = R + i(Lω − 1/ωC), idet i er den imaginære enhed.

Et udvidet impedansbegreb anvendes i forbindelse med elektromagnetiske og akustiske bølger.