Et røntgenrør er en speciel type elektronrør, i hvilket en katode udsender elektroner, der accelereres af en elektrisk højspænding mod en anode. Når elektronerne nedbremses i anoden, skabes der røntgenstråling.
Ordets 1. led er røntgen- som i røntgenstråling, efter den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen, der opdagede røntgenstrålingen i 1895.
Et typisk røntgenrør anvender en højspænding på 5-100 kV (kV = kilovolt = 1.000 volt) mellem anode og katode. Katoden varmes op til en høj temperatur (typisk 1000-1200 °C) og udsender derved elektroner. Elektronerne, der frigøres fra katoden, accelereres til energier mellem 5 og 100 keV (keV = kiloelektronvolt = 1.000 elektronvolt). Ved sammenstødet med anoden nedbremses de og udsender derved røntgenstråling med energier op til accelerationsspændingen.
Da elektronstrømmen er op til mange milliampere, afsættes der meget varme i anoden, der ofte er lavet af et metal med højt smeltepunkt fx wolfram eller molybdæn. Anoden er vandkølet, men til meget høje elektronstrømme benyttes røntgenrør, der som anode har en roterende skive, så varmen fordeles over et større areal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.