kompressor

Kompressor, maskine til at komprimere og transportere luft og andre gasser. Ved kompression stiger gassens tryk og temperatur samtidig med, at dens volumen formindskes. Kompression kræver tilførsel af energi.

Cykelpumpen er et eksempel på en simpel kompressor. Ved pumpning tilføres energi med håndkraft, og man kan mærke, at cykelpumpen opvarmes pga. luftens temperaturstigning ved kompressionen.

Kompressorer inddeles i hovedtyper efter den måde, hvorpå energien tilføres. De vigtigste typer er statiske og dynamiske kompressorer. I en statisk kompressor eller fortrængningskompressor sker energitilførslen ved en tvangsmæssig volumenformindskelse af en afgrænset gasmængde (som fx i cykelpumpen). I en dynamisk kompressor eller turbokompressor forøges gassens hastighed ved at tilføre energi, hvorefter hastigheden igen nedsættes, og energien omdannes til en trykstigning. Fortrængningskompressoren giver en pulserende gasstrøm, mens turbokompressoren giver en jævn gasstrøm.

Den ældste type fortrængningskompressor er stempelkompressoren med et frem- og tilbagegående stempel samt ventiler på ind- og udløbssiden til styring af gasstrømmen. Større stempelkompressorer udformes med flere stempler i V- eller W-arrangement. Nyere typer er skrue- og scroll-kompressorerne med en roterende bevægelse. De har ingen ind- og udløbsventiler, men en ventil for at forhindre tilbagestrømning af gas i stilstand. Er der krav om stor trykstigning, anvendes flere kompressorer i seriekobling.

Turbokompressorer opdeles i aksial- og radialkompressorer; sidstnævnte kaldes også centrifugalkompressorer. I begge typer strømmer gassen gennem et skovlhjul, som overfører energi til gassen, der derved accelereres. Efter hjulet findes en diffusor, hvor gassen decelereres under trykstigning. I aksialkompressoren strømmer gassen aksialt gennem skovlhjulet, mens den i radialkompressoren strømmer radiært. Der anvendes normalt flere hjul med diffusorer i serie for at opnå stor trykstigning.