Herons dampkugle, (efter Heron), primitiv dampturbine som består af en kugle, der kan dreje om et rør, hvorigennem damp bliver tilført. Dampen slippes ud igen af to bøjede mundstykker vinkelret på røret, hvorved kuglen bringes til at rotere. Herons dampkugle tjente muligvis som et rent videnskabeligt eksperiment, der skulle vise, at bevægelse kan skabes uden direkte påvirkning fra et ydre medium.