brintpille

Brintpille, populært navn for et sammenpresset materiale bestående af hexaamminmagnesiumklorid, Mg(NH₃)₆Cl₂. Den blev udviklet og patenteret af et forskerhold på DTU som en effektiv og sikker måde at transportere brint på. Brintpillerne blev under stor medieopmærksomhed lanceret i 2005; teknologien søges kommercialiseret af firmaet Amminex A/S.

Brintpillerne fungerer som brintlager ved reversibelt at binde ammoniak (NH₃). Når brintpillerne opvarmes, frigiver de 52 vægtpct. ammoniak. Umiddelbart efter dens frigivelse fra brintpillerne, ledes ammoniakken over en katalysator, hvorved der dannes brint og kvælstof. Brinten kan direkte bruges som brændsel i en brændselscelle. Brintpillerne indeholder over ni vægtpct. brint, og da de samtidig er fuldstændig kompakte, opnås også et meget højt volumetrisk brintindhold, ca. 2-3 gange højere end man kan opnå med flydende brint. Selv fra store tabletter er det muligt at frigive ammoniak, og dermed brint, med meget høj hastighed. Dette skyldes, at når ammoniakken frigives fra overfladen af de kompakte tabletter af Mg(NH₃)₆Cl₂, dannes en meget finporøs struktur, med porer på omkring 2-10 nanometer i diameter. Gennem disse porer bliver det muligt for ammoniak længere inde i tabletten at diffundere uhindret væk fra tablettens indre og ud til katalysatoren placeret uden for brintpillerne.

Fremstilling af brintpiller kan ske simpelt og billigt ved reaktion af ammoniak med magnesiumklorid, MgCl₂, der findes tilgængelig i store mængder i saltminer og samtidig er en væsentlig bestanddel af havvand.

Brintpillerne kan håndteres sikkert i luft og endda antændes uden at eksplodere. Brintpillerne kombinerer således høj brinttæthed, hurtig brintfrigivelse og lav pris med høj sikkerhed, hvilket ikke er tilfældet for andre kendte faste brintbærere. Se også hydrogensamfundet.