Danmarks energiforsyning

i Danmark er opbygget med en grundstamme bestående af tre typer net: elnettet, fjernvarmenettene og naturgasnettet.

Elnettet er landsdækkende og forbundet med elnettene i vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland (se elektrisk energioverføring). Produktionen finder sted på

Produktionen af el foregår på centrale og de-centrale kraftvarmeværker, på vindkraftanlæg samt hos sekundære producenter, hvor hovedproduktet ikke er energi. Værkerne fyrer især med kul, naturgas eller biobrændsler, men affald og halm bruges også. Næsten alle værkerne producerer både elektricitet og fjernvarme (kraftvarmeanlæg). 13% af produktionen i 2021 foregik på anlæg, der udelukkende producerer elektricitet. Vindmøllerne tegnede sig for 43,6% af elproduktionen i 2021, heraf stod landmøllerne for 67% og havmøllerne for 33%.

Siden 2. verdenskrig har der været en tendens til færre og større anlæg, hvilket i udpræget grad har været tilfældet for vindmøller, både til lands og til havs.

Fjernvarmenettene udgør ikke et sammenhængende system, men er opbygget i og omkring byområder. Alle store og mellemstore byer har fjernvarmenet, bl.a. som resultat af den omfattende varmeplanlægning, der gennemførtes i 1980’erne. I 2021 leveredes 66% af fjernvarmen fra kraftvarmeværker. I takt med introduktionen af kraftvarme har den traditionelt producerede fjernvarme fået aftagende betydning; dog produceres stadig en ganske betydelig mængde fjernvarme på affaldsforbrændingsanlæg uden elproduktion.

Fjernvarme ses endvidere som en vigtig del af den grønne omstilling. Siden 1990 er der sket en betydelig ændring af brændselsforbruget i produktionen af fjernvarme. Andelen af kul er faldet fra knap 50% til 4,8% i 2021, hvor andelen biomasse dækker 70,4% af produktionen.

Opbygningen af Naturgasnettet blev besluttet af Folketinget i 1979, og den første gas blev leveret fra Tyskland i 1982, endnu inden søledningen fra felterne i Nordsøen til den jyske vestkyst var etableret; den første "danske" naturgas blev leveret i 1984. Naturgasnettet dækker geografisk en stor del af Danmark: Transmissionsledningen går fra Nordsøen over Bælterne til Københavnsområdet, hvorfra den videreføres til Sverige, og fra Nordjylland til den tyske grænse, hvor den er forbundet til det tyske gasnet og dermed til det europæiske net. I 2023 blev Baltic Pipe, der forbinder Danmark til de norske og polske gassystemer, taget i brug.

I Nordjylland har transmissionsledningen forbindelse til et større naturgaslager ved Lille Thorup. Også ved Stenlille på Sjælland er der etableret et naturgaslager i undergrunden. Naturgassen fordeles fra transmissionsledningen til distributionsnet, hvor gastrykket gradvis nedsættes frem mod forbrugsstederne.

Af de i alt 2,9 millioner varmeinstallationer i 2021 dækkede fjernvarmeinstalla- tioner 65,6%, naturgasfyr 14,8%, oliefyr 7,2%, mens varmepumper, elvarme og brændefyr mv tegnede sig for 12,4%.

I 2021 udgjorde oliens andel af det danske bruttoenergiforbrug 33,6 % i 2021 %, kuls andel var 8,6 %, naturgassens andel 12,4 %, og vedvarende energi og affaldsforbrænding dækkede henholdsvis 42,6 % og 2,6 %% (den resterende del dækkes af importeret el).

Anvendelsen af olieprodukter har ændret sig siden 1990, idet forbruget af motorbenzin er faldet med en fjerdedel og flybrændstof med en tredjedel, mens forbruget af dieselolie er steget med godt 70 %. De danske reserver af råolie i Nordsøen blev i 2022 opgjort til 141 mio. m³ svarende til godt 14 års råolieproduktion på 2021-niveau. Folketinget besluttede dog i 2020, at indvinding af kulbrinter i Nordsøen skulle ophøre i 2050. Skatteindtægerne for indvindingen af olie og naturgas lå på ca. 5 mia. kr. i 2019 mod 25,5 mia. kr. i 2008.

Kul dækkede i 2020 10,7 % af elproduktionen og 5,7 % af fjernvarmeproduktionen. Pga de stigende energipriser blandt som følge af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 steg forbruget af kul kraftigt. Hovedparten af kullene blev importeret fra Rusland, men pga sanktionerne mod landet, flyttes importen til andre lande, fx Sydafrika.

Naturgas har siden etableringen af naturgasnettet i midten af 1980'erne erstattet såvel olie som kul til en række formål, herunder el-, kraftvarme- og fjernvarmeproduktion, individuel boligopvarmning samt i industrien. En del af gassen fra Nordsøen eksporteres til Sverige, Tyskland og Holland. Med den midlertidige lukning af Tyra-feltet i 2019 blev Danmark nettoimportør af naturgas. Hele importen kom fra Tyskland. Importen forventes afsluttet vintersæsonen 2023-2024, hvor der igen vil være produktion i Tyra-feltet. Med ibrugtagningen af Baltic Pipe vil der fremover være mulighed for at importere norsk naturgas. De danske reserver af naturgas er ultimo 2021 opgjort til 73 mia. Nm³.

Anvendelsen af vedvarende energi, herunder affaldsforbrænding, er steget markant det seneste tyve år. Samlet er produktionen af vedvarende energi steget med 319 % fra 1990 til 2021, hvor den samlede produktion var 190,4 PJ. Hertil kommer en stigende import af biomasse og biobrændsler, der i 2021 udgjorde 104,1 PJ. Vedvarende energi udgjorde i 2021 42,7 % af det korrigerede bruttoenergiforbrug.

Især vindkraft har gennemgået en omfattende udbygning og dækkede 43,6 % af elforbruget i 2021.

Brændselsomlægningen fra kul til naturgas, øget anvendelse af vedvarende energi og højere effektivitet i energiforsyningssystemet har resulteret i en reduktion af udsendelse af drivhusgassen CO₂. Bruttoenergiforbruget faldt med 11 % fra 1990 til 2021, mens CO₂-udslippet faldt med 51 %. Især produktionen eller konverteringen af energi til elektricitet, fjernvarme og bygas reducerede CO₂-udslippet, fra 26,6 til 6,5 mio. tons. Dvs. at hver KWh brugt i 1990 resulterede i et CO2-udslip på 929 gr. mens det i 2021 var 207 gr. Energisektoren har således ydet et væsentligt bidrag til Danmarks internationale klimaforpligtelse.

• global energiforsyning
• energiforsyning
• fjernvarme
• vedvarende energi
• EU’s energi- og klimapolitik