Biochip, skive af silicium, glas eller gel på størrelse med en fingernegl, hvorpå der kan udføres mange, ofte op til flere tusinde, forskellige kemiske eller biologiske reaktioner. Biochips anvendes fx til hurtigt at undersøge virkningen af nye lægemidler eller enzymer, men er også brugt ved dekodningen af det menneskelige genom.
En biochip består af små brønde eller kanaler på overfladen af skiven, hvor man kan placere det stof, man ønsker at analysere. Hver kanal eller brønd fungerer som en biosensor, der kan undersøge kemiske eller biologiske reaktioner med andre udvalgte stoffer, idet reaktionerne fører til målbare elektriske eller optiske signaler. Alt efter formålet kan flere kanaler eller brønde være indbyrdes forbundne, så sekventielle reaktioner også kan undersøges. En biochip skal derfor som en elektronisk chip skræddersys lige præcis til det formål, den skal bruges til.
Biochips er et aktivt forskningsområde på såvel danske som udenlandske universiteter, og en lang række danske virksomheder er etableret i kølvandet af denne forskning.
Enkelte forskere anvender navnet biochip for et datalagringsmedium, hvis bestanddele er organiske molekyler. Denne form for biochips er endnu (2002) kun på forskningsstadiet. Se også genchip.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.