Radiotelegrafi, radiokommunikation med brug af morsekoden. Radiotelegrafi benytter kun et smalt frekvensbånd, og overførslen af information er langsom sammenlignet med andre former for kommunikation. Til gengæld kan radiotelegrafi benyttes under forhold, hvor støj og interferens ville umuliggøre andre former for radiokommunikation.
G. Marconi demonstrerede radiotelegrafi over Atlanten i 1901, og fra 1910 var radiotelegrafi mellem skibe og land i udstrakt brug. Radiotelegrafi har gennem årene været brugt til maritime radiotjenester, punkt til punkt-forbindelser på landjorden og af radioamatører. Langt den vigtigste anvendelse har været maritim kommunikation, sikkerheds- og nødtjeneste. Kort efter Titanics forlis i 1912 indførte ITU (International Telecommunications Union) krav om radiotelegrafiudstyr på visse skibe og påbød kystradiostationer 24-timers-vagt på nød- og kaldefrekvensen 500 kHz.
Radiotelegrafi har reddet tusindvis af menneskeliv, men systemet kræver uddannede radiotelegrafister og 24-timers-vagter på mange radiostationer. Efter 1992 blev sikkerheds- og nødtjenesten til søs gradvist overtaget af GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System), en satellit- og landstationbaseret radiotjeneste, og ifølge internationale regler skal alle skibe over 300 BRT efter 1.2.1999 være udstyret med GMDSS-udstyr. Allerede fra 1993 blev telegrafitjeneste nedlagt på mange kystradiostationer; fx indstillede alle US Coast Guard-stationer vagt på 500 kHz i 1993. Lyngby Radio indstillede al radiotelegrafitjeneste den 31.1.1999.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.