Pålidelighed er inden for videnskabsteori det samme som reliabilitet. Inden for kvalitetsstyring beskriver pålidelighed et systems (fx et elektronisk apparats) evne til at fungere efter hensigten i en forventet periode.
Høj pålidelighed betyder stor driftsikkerhed med et minimum af fejl og reparationer. Et systems pålidelighed afhænger af mange faktorer, fx den fremstillingsmæssige kvalitet, og i hvor høj grad de indgående dele udnyttes til grænsen for deres formåen og driftsmiljøet. Med hensyn til driftsmiljøet er det navnlig temperaturen, der har betydning for elektroniske komponenter. En forøgelse af omgivelsestemperaturen på 5-10 °C kan reducere pålideligheden med en faktor 2.
En række parametre benyttes til at beskrive pålidelighed, bl.a. fejlhyppighed, middeltid mellem fejl (MTBF), middeltid til fejl (MTTF) og forventet livslængde. Når der fx for en energisparepære opgives en levetid på 8000 timer, er det et udtryk for MTTF-forventningen. For mange systemer vil fejlhyppigheden variere med tiden efter den såkaldte badekarskurve: Nye systemer har høj fejlhyppighed pga. tidlige fejl i enkelte af de indgående komponenter; herefter følger en stabil driftsperiode med ringe fejlhyppighed, hvorefter denne sluttelig vokser igen, når systemet ældes. Pålideligheden kan øges ved redundans, dvs. med parallelle systemdele, der sikrer fortsat drift, hvis en enkelt del fejler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.