John Bardeen var en amerikansk fysiker. Bardeen var den første, som to gange modtog nobelprisen i fysik. Første gang i 1956 sammen med W.B. Shockley og W.H. Brattain for opdagelsen af transistoreffekten og udviklingen af de første transistorer. Anden gang i 1972 sammen med L.N. Cooper og J.R. Schrieffer for deres grundlæggende teori til beskrivelse af superledning (BCS-teorien). Bardeen var uddannet på Princeton University. 1935-1938 var han tilknyttet Harvard University, 1938-1941 ansat på University of Minnesota og 1941-45 ved Naval Ordnance Laboratory. 1945-1951 arbejdede Bardeen hos Bell Telephone Laboratories med udviklingen af transistorer, og 1951-1975 var han professor på University of Illinois, hvor arbejdet med superledning fandt sted.