Ernst Ruska var en tysk elektroingeniør, ansat ved Siemens 1937-1955, afdelingsleder ved Max Planck-Selskabets Fritz Haber-Institut 1949-1974 i Berlin og tillige professor ved Det Frie Universitet og Det Tekniske Universitet i Berlin 1949-1971. Ruska byggede i 1931 verdens første elektronmikroskop, som kun havde en enkelt linse og forstørrede ca. 17 gange. I 1932 tog han sammen med Bodo von Borries (1905-1956) patent på en optimeret magnetisk linse, og ved hjælp af en serie af disse lykkedes det i 1933 for Ruska at bygge et elektronmikroskop med større forstørring end optiske mikroskoper. Efter 2. Verdenskrig genopbyggede han Instituttet for Elektronoptik i Berlin og videreudviklede her elektromikroskopien og dens anvendelser. Ruska fik Nobelprisen i fysik i 1986 (delt med G. Binnig og H. Rohrer) for udvikling af elektronmikroskopet.
Ernst Ruska
Faktaboks
Ernst Ruska
- Født
- 25. december 1906
- Død
- 27. maj 1988
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.