Kabel-tv blev hurtigt en nødvendighed i pionerlandet USA, hvor man allerede i 1940'erne havde et marked til flere tv-kanaler, end det teknisk var muligt at distribuere i æteren. Med en kombination af VHF- og UHF-sendere vil det som hovedregel være muligt at sende 5-10 tv-kanaler i et større geografisk område, hvis kvaliteten skal være optimal; i USA var udbuddet i 1960'erne ofte på over 20 kanaler i de større byer.
Der opstod tidligt en tradition for stram regulering af tv-udbuddet, og det såkaldte must-carry-princip indførtes, dvs. at alle kabelejere var forpligtet til at fordele særlige kanaler for derved at undgå ulige konkurrencevilkår for tv-stationerne. Desuden er forbud mod cross-ownership, dvs. regulering af muligheden for, at samme ejerkreds både ejer tv-stationer, radioer og aviser i et givent område og hermed har kontrol over ytringsmulighederne, udbredt i USA, men findes ikke i Danmark.
Herhjemme og i flere andre europæiske lande, hvor der var gode muligheder for at se nabolandes tv, har kabel-tv fået ny betydning via fællesantenneanlæg, som siden 1960'erne er blevet etableret i både etageejendomme og tætte villabebyggelser. Formålet var at få et bedre tv-signal, færre grimme antenner på tagene samt, måske mest væsentligt, adgang til udenlandsk tv.
I Danmark forsøgte teleselskaberne (det senere Tele Danmark) i 1985 at få monopol på en landsdækkende distribution af satellit-tv og tv fra nabolandene i det såkaldte hybridnet. Allerede på det tidspunkt var interessen for individuelle paraboler og etableringen af store privatejede kabel-tv-net imidlertid så fremskreden, at hybridnettet mistede sit monopol og dermed sin mulighed for reelt at blive landsdækkende. I 1996 blev det anslået, at 700.000 husstande var tilsluttet, og herudover var yderligere mindst 600.000 boliger med i større eller mindre fællesantenneanlæg, således at i alt ca. 60% af alle husstande havde adgang til kabel-tv.
I 1996 var der udstedt tre tilladelser til rent kabeldistribueret tv: DK4, Pay-per-View samt Stofas betalingskanal. Det er dog tvivlsomt, om de overlever i den massive konkurrence fra billigt eller gratis satellit-tv og de tre nationale tv-kanaler. I Danmark er det politisk bestemt, at rent kabel-tv ikke må vise reklamer, dvs. at man er henvist til at hente sine indtægter hos de tilsluttede husstande. Da tv-distribution via satellit-tv bliver stadig billigere og endda giver mulighed for at omgå de nationale reguleringer i modtagerlandet, vælger de fleste tv-selskaber denne løsning. Kabelnettets rolle bliver at fungere som passive distributionskanaler for satellit-tv det sidste stykke vej ud til forbrugere uden egen parabol.
Der har været mange visioner om kabel-tv's særlige muligheder for især nærdemokratiet, og der er gjort mange forsøg i boligforeninger og fællesantenneanlæg. Men med gode og kun delvis udnyttede muligheder for at sende lokal-tv i æteren er kabel-tv i sin snævre betydning næppe et realistisk fænomen i Danmark. Derimod fremstår der muligheder for at distribuere betalings-tv via kabler og dekoder samt muligheder for at supplere sin adgang til Internettet via telenettet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.